|
|
|
|
”Seksualitet, Selvudvikling og Tantra.” Møde med Neel Fasting i Vejle d 20. november FORHISTORIEN: Vi slugte dem råt. Bøgerne om Ayla fra den førhistoriske tid. Skrevet af Jean M. Auel. Der kom flere af slagsen. De handlede om kvinder. Det var som om det kvindelige i forhistorien var genopdaget der i begyndelsen af 1980`erne, for det handlede om stærke kvinder og gudinder og præstinder som i ”Tågerne over Avelon”. Der var en kerne af sandhed i fiktionerne. Ny forskning og nye opdagelser i bl.a. arkæologien viste et nyt billede af vores forhistorie. Eller vi var måske bare mere parate til at indse det indlysende i de fund og kendsgerninger vi havde lige for øjnene af os. Venusstatuetterne der vrimlede frem. De mange kvindelige antydninger i fundene på Kreta og i Tyrkiet (Anatolien). Sporene pegede mere og mere entydigt på, at det kvindelige havde haft en helt anden position i fortidens samfund end det har nu. Hele vores vestlige kultur tager sin begyndelse med Adam og Eva og vores historiske kollektive bevidsthed kan så at sige ikke rumme noget før den tid. Og religionen har gjort sit til at udslette den fortid, som ikke desto mindre er begyndt at dukke op. En fortid hvor det kvindelige stod stærkt i menneskenes bevidsthed. Var agtet og æret og til sidst fremstod som et guddommeligt princip der også befordrede at guderne var kvindelige. Vi ved i dag at frugtbarhedsprincippet er blevet hyldet som det kvindelige guddommelige i verden. Og vi kan ud fra arkæologien se at der i mange, mange år levede fredelige samfund i Anatolien (Tyrkiet) der var matrilineære (ikke at forveksle med matriakater). Matrilineære samfund er hvor børn arver efter moderen. og netop moderen og modergudinen stod højt respekteret i disse tidlige samfund som også omfatter Ægypten. Kvinderne har været lige med mændene og det er værd at bemærke at kvinderne ikke udnytter deres spirituelle magt til at underkue mændene eller at føre krige. Det kvindelige princip er cyklisk og fredeligt. Netop derfor står disse samfund også stille i fredelig eksistens i tusinder af år. Af grunde som man ikke kender, blev folkeslag nordpå (Sydlige rusland, Armenien m.m) sat i bevægelse og på meget kort tid, historisk set, forandrede de den dengang kendte verden meget voldeligt. De overfaldt de forsvarsløse og fredelige samfund og tvang dem til en patrilineær og især en patriakalsk samfundsorden. Guderne blev mandlige og kun få kvindelige guder fik lov at blive. Nok mest for fredens skyld. Men de uddøde langsomt. Vi kan læse om nogle af disse blodige og grusomme omvæltninger i det gamle testamente. Der blev indført en mandlig overgud: Herren, og al anden tilbedelse var forræderi eller afgudsdyrkelse. Det var kristendommen og senere Islam som tonede rent flag med en klar undertrykkelse af kvinderne. De blev nu mandens ejendom og fik samtidig skylden for al synd på jorden. Nogle få trodsede de usagte love og blev brændt som hekse . Den sikreste måde for manden at sikre sin magt på, var at beherske kvindernes seksualitet og dermed var grunden lagt til det samfund vi til dels stadig lever i. Det patriakalske og det patrilineære samfund! NEEL FASTING har i sit virke og i sit forfatterskab beskæftiget sig med netop det kvindelige princip som kan findes i både mænd og kvinder. I historiens kollektive bevidsthed er tiden blot et kort glimt og vi bærer stadig mange af fortidens åndelige bevidstheder i os og imellem os. Mange kvinder bærer stadig på en kollektiv skyld over det syndefald de uberettiget bliver tillagt og mange mænd savner inderst inde den kvindelighed de blev frataget da det kvindelige blev forjaget og skulle tildækkes. Vi bær alle disse egenskaber, som en del af den menneskelige bevidstheds udvikling, og de er den dag i dag årsag til mange ting i vores underbevidsthed vi ikke selv forstår. Neel Fasting sætter os på sporet af en genopdagelse. Genopdagelsen af det kvindelige som et stærkt og smukt princip der er blevet trådt under fode af en lineært og voldeligt mandligt regime som snart har varet i 3000 år. Mange af vores seksuelle underbevidstheder kan ses i dette lys. Mænd der drømmer om underkastelse for det kvindelige. Selv vores kønsopfattelser kan nogle gange bedre forstås i lyset af bevidsthedens historiske forløb. Neel Fasting har også beskrevet det transkønnede set i lyset af bevidsthedens historie. Neel Fasting skriver om det i sin bog: ”Seksualitet, Selvudvikling og Tantra.” En spændende og indsigtsfuld bog. Hun har desuden skrevet ”Et sprog for det kvindelige”. Neel Fasting bor i dag i Nr. Snede i det fællesskab som blev knyttet omkring Jes Berthelsen, som er en kendt forfatter og forsker ud i den menneskelige bevidsthed. Den 20. november er international mindedag for de efterhånden uhyggeligt mange transkønnede der er blevet myrdet, og stadig myrdes rundt om i verden. Vi er i øjeblikket oppe på 2 om ugen ifølge rapporter fra TGEU (TransGender EUropa) som forsøger at følge med. Vi vil mindes disse mennesker på den første internationale mindedag den 20. november kl. 19.30 i Medborgerhuset i Vejle og vi vil møde Neel Fasting som vil fortælle om det kvindeliges historie som vi som transkønnede insisterer på at vi er en del af. Det er en aften med historisk vingesus, levende lys og en egen feminisme sat under lup af en fremragende kender. Inviteret er medlemmer af TiD og Trans-Danmark samt Lbl`s – T-Gruppe –samt pårørende og andre interesserede. Kom og del denne spændende aften med hinanden. Irene Haffner |
|
|
|
|