Rådgivning / Information / Om kønsidentitet

Om kønsidentitet

I befolkningen er de fleste ikke i tvivl om deres kønsidentitet.

Gennem teenageårene når de fleste til en sikker afklaring af deres kønsidentitet og seksualitet. Men hos nogle få er afklaringen af deres kønsidentitet knap så sikker og det resulterer ofte i flirten med det modsatte køns udtryk og fremtræden.

For nogen sker afklaringen aldrig, og tvivlen nager, indtil de erkender glæden og den indre ro ved begge køns udtryksformer og fremtræden og falder til ro med deres transvestisme.

En mindre gruppe er ikke bekvemme ved det køn, de er tildelt ved fødslen og opnår først en acceptabel livskvalitet gennem et liv som det modsatte køn, dvs som transkønnet.  En mindre del af de transkønnede har et brændende ønske om grundlæggende ændring af deres fysiske fremtoning gennem kønskorrigerende operation.

Men overgangen mellem disse grupperinger er flydende. Transvestismen eller transkønnetheden kan variere meget over tid, med alder og med social situation. I nogle perioder af livet kan man være transvestit, og i andre føle sig som transkønnet, for måske at føle sin identitet et sted mellem disse begrebsmæssige grupperinger og endda skifte frem og tilbage.

Det er ofte praktisk at anvende det generelle begreb, transperson, der inkluderer både transvestitter og transkønnede.

hvem er jeg
Webadmin Bianca | CVR: 3199 1080  | Tlf.: 2169 9977 | webadmin@transpersoner.dk