Foreningen / TiD forening biografisk / TiD Stiftelse

TiD Stiftelse

Foreningen TiD - Transpersoner blev oprindelig stiftet som Transvestitforeningen i Danmark -TiD.
Foreningen blev stiftet søndag den 30. maj 1994 af Michelle Fridan, Jannis Valmin, Helle Bundgaard, Laila Angert, Erica Buch, Gitte Sigmunds og Vibeke Grubov.

Søndag den 30. maj 1994 blev Transvestitforeningen i Danmark -TiD - således dannet, ved den stiftende generalforsamling på initiativ af de herover nævnte, syv personer. Det udarbejdede udkast til vedtægt blev vedtaget, foreningsnavnet blev godkendt, og en bestyrelse blev valgt. Bestyrelsen bestod af Michelle Fridan, Jannis Valmin, Helle Bundgaard, Leila Angert, Erica Buck og Vibeke Grubov - altså seks af de syv initiativtagere.

På den umiddelbart efterfølgende konstituering blev Michelle Fridan valgt som formand.

Foreningen har bevist sin berettigelse. Den har, som de fleste andre små foreninger har haft opgangs- og nedgangstider, og lejlighedsvis er bølgerne gået højt, men den oprindelige tanke om en forening med plads til alle, har vist sig at være bæredygtig.

Ganske få medlemmer har forladt foreningen i vrede og ingen er blevet ekskluderet.

De syv stiftere af Transvestitforeningen i Danmark -TiD - havde alle, tidligere, været medlem af den danske afdeling af den skandinaviske transvestitforening FPE-NE. Full Personality Expression - Northern Europe

Gennem årene havde de bestridt næsten alle bestyrelsesposter. FPE.

FPE var stiftet med forbillede i den forening, som Virginia Prince stiftede i 1962 i USA med navnet Phi Pi Epsilon også kendt som Full Personality Expression -FPE. Den skiftede senere navn til Tri Ess.

Ligesom sit amerikanske forbillede havde FPE strenge optagelseskriterier og var kun for heteroseksuelle transvestitter!
Samfundsudviklingen og dermed den større åbenhed om seksuelle forhold op gennem 1970'erne og 1980'erne gjorde imidlertid, at de stramme optagelses- og medlemskriterier var under opblødning.

Denne opblødning og store personmæssige uoverensstemmelser iblandt de ledende personer i FPE førte i foråret 1994 til politianmeldelser og juridiske slagsmål om retten til at tegne foreningen.

Som en yderlig følge af uroen blev tolv medlemmer af FPE ekskluderet af foreningen - herunder de syv, som stiftede TiD.

Som konsekvens af uroen, den intolerante holdning og eksklusionerne i FPE besluttede de syv, at tiden var inde til "en mere moderne og tidssvarende transvesitforening baseret på udsyn og tolerance og med plads til alle slags transvestitter, transseksuelle og sympatisører", hvilket førte til stiftelsen af Transvestitforeningen i Danmark -TiD - den 30. maj 1994. 

Denne udvikling er fortsat, og 7. februar 2017 ændrede man navnet på foreningen
Fra:     Transvestitforeningen i Danmark - TiD
Til:       TiD - Transpersoner i Danmark
30. maj 2019 kunne foreningen fejre sit 25 års jubilæum.
TiD - Transpersoner i Danmark, er den absolt største og ældste forening for ALLE transpersoner.
Foreningen har iøvrigt også medlemmer fra de nordiske nabolande.

spade
Webadmin Bianca | CVR: 3199 1080  | Tlf.: 2169 9977 | webadmin@transpersoner.dk